Vi var heldig med vejret.

Duerne elsker at flyve i vesten vind. I lørdags var den liflig og kun med få regnbyger, der tilsyneladende ikke generede duerne. Det er altid en fornøjelse at se duerne komme hjem til landing i den vind.

Flere forstår ikke at jeg godt kan lide de vestlige vinde, når jeg er ét af de vestligste slag i konkurrenceområdet. Jeg har da også svært ved at nå helt i top i disse vinde, men en placering lige i nærheden af vinderen er ganske fint for mig, og så har jeg lettere ved at sætte minutter, når vinden er i øst.

Jeg kan se i resultatlisterne, at noget nær alle afsendte duer er hjemme, og mange af dem har fået tanket lidt selvtillid. Det må betyde mange duer på vingerne næste lørdag, hvor vi skal afholde brevduefolkets juleaften, nemlig med flyvning fra Antwerpen. Jeg bryder mig ikke om at flyve fra Antwerpen, og deltager stort set aldrig på denne flyvning. Jeg anser flyvningen for en slags “skub i r..” – uha! Sikke et udtryk, men det er vel ret dækkende. Det kan også gå hen og blive en flyvning ud over Vesterhavet for de jyske duer, hvis vi får østen vind. Det håber jeg vitterlig ikke for de deltagende duer. Så heller den før omtalte type flyvning. Vejrudsigten er heldigvis ikke i nærheden af østen vind.

Men tilbage til de dejlige flyvninger i lørdags. I vores sektion landede vinderne på samtlige flyvninger i 070. På DdB flyvningerne – Hannover var disse duer også vinderne i Regionen. På sport sejrede Günther Rostermund ret overlegent, og på den åbne tog Team Meldgaard sig af de to første placeringer. Flot og stort tillykke til jer to. Fra Zeven i sektionen var der sejr til John Engel på sporten og på åben, hvor han havde de otte første- Det er bare super flot, så endnu engang tillykke til John.

I min søgen rundt om i landet, er det meget hyggeligt at se skaberen af mit dueprogram, Bjarne Straszek sætte sig som Regionsvinder i nord på sportsflyvningen fra Garlstorf.

Fra Zeven havde vi i 32 områdekonkurrence:

Aabenraa:

1. John Engel

2. N & P Rieder

3. Uve Thomsen

4. Team Meldgaard

Gråsten:

1. Klaus Nissen

2. Johnny Plath

3. Günther Rostermund

4. Ivan Hansen

Kolding:

1. Mich. Th. Larsen

2. Arne Kjergaard

3. Tommy & Henning.

4. Holger Wittke.

Vejle:

1. Bente & Steen

2. Tommy Gydesen

3. John Madsen

4. Jørn Hedensted.

Stort tillykke til alle vinderne.

Vores duer var igen med fremme. Den nye stjerne “504” – søn af “191” nappede en 9. plads i Regionen på sportsflyvningen fra Hannover. En anden søn af “191” – “2409” blev nr. 8 i sektionen på sektionens sportsflyvning. Her var der placeringer som 12 og 14 til “2408” og “502” Størst begejstring tilfaldt dog nok en ny stjerne på ét-års himmelen – “512”- Den lystavlede han har flere gange været med fremme, men i lørdags lykkedes det virkelig for ham på den åbne flyvning fra Zeven. Kun slået af de sydlige duer blev han nr. 12 i sektionen. Han er også halv Bulck/ 255-Engels.

HJ.