Vejret tegner fornuftigt til lørdag.

Det har ellers ikke været let at træne duerne i det vejr, vi har haft på det sidste, så nu kan man kun sige, at de, der startede tidligt med at træne, har vundet en fordel.

Nogle tager det imidlertid ikke så tungt, de bruger den gammeldags metode, hvor man starter op, når foreningen starter eller sektionen starter, og bruger ikke kræfter på private træningsture. Sådan foregik det generelt i min unge dage. Resultaterne kom også til at lide under det, men man hyggede sig, og det var vigtigt.

I dag bliver der privattrænet langt mere, og det er specialtræninger. Duerne får ofte flere gange om ugen, og så længe vi flyver de korte flyvninger, så har disse træninger stor indflydelse på resultaterne. Vi ser det hver lørdag her i starten, og på lørdag viser det sig igen. Nogle er irriteret over, at de samme løber med flere præmier på stribe. Der er kun ét at sige til det: Brug energien på at forberede dine egne duer, så de kan bryde ind i de andres præmierække.

Det har så været lidt svært på grund af vejret de sidste par uger. Vi har kun fået trænet én gang om ugen på det sidste, men det er nok fælles for næsten os alle i øjeblikket. Vi skal for tredje gang flyve fra Halstenbek, sport og åben. Jeg bliver nødt til at sende et par færre denne gang end i sidste uge. To enkehanner var i går morges røget i et dynamisk slagsmål i den enes rede, så da jeg nåede derud, var de godt pyntet i hovedet. De må blive hjemme og slikke sårene. Den ene var ellers vores første på åben i lørdags.

Go’ vind til Jer alle.

HJ.