Ved tasterne igen, lidt brunere
Vi havde en slags jubilæum på Hotel Altamar, Gran Canaria. Det var besøg nr. 30 på dette skønne hotel. Denne gang var Tommy med, og vi var der kun en uge. Der var ikke helt så lunt, som vi er vant til. I januar er der totalt udsolgt på hotellet, så man er nødt til at bestille mindst et halvt år forud.
I får nu nogle billeder, der bl.a. viser vores hygge på lejlighedens altan, med skiftende billeder ud over Atlanten, og så højt oppe, at vi kunne se Canariahøgen fra oven. Der er mange af dem, så der er ikke noget at sige til Kanariefuglenes færden i den tætte bevoksning.
Fra vores morgenhygge på altanen.
Tommys plads en stor del af dagen, jagtende gode motiver ud over Atlanten og på vejen nedenfor, hvor mange busser passerede. Han fik taget rigtig mange billeder, men den næste sidste aften kom der et hørligt brøl fra toilettet. Han havde tabt apparatet ned i klosettet. Det var kaput, og han var noget ude af den. Næste morgen gik han dog i gang med telefonen og fik de sidste gode billeder.
Jeg fik også tid til at byde kraftigt på Huub Hermans auktion. Jeg er imponeret over disse duer og deres præstationer. Den ene blev dog for hamper i pris med over 800 euro. Den næste troede jeg hjemme på 500 euro, da jeg gik i restauranten for at se Danmark – Ungarn. Da jeg vendte hjem til altanen, havde også mit bud lidt skibbrud, men med et andet nummer havde jeg endnu en gang lavet et røverkøb. Det vil jeg vise næste gang.
Jeg havde også rigelig tid til at læse formandens beretning osv. Jeg glæder mig til weekenden. Der bliver jo også besøg af dygtige belgiske brevduemænd og kvinde. Nance & Bart Van Oeckel har jeg aflagt besøg i Belgien med MVL-bussen. Det var på et tidspunkt, hvor det nye store slag var under opbygning. De har også et stort bageri, så vi fik fremragende bagerbrød. Raf Herbots var der også, holdt foredrag om duesygdomme og solgte produkter. Det er meget spændende mennesker, så alle kan glæde sig til at møde dem fredag aften. Jeg skrev også en artikel om dem her på siden den gang. Den kan I finde her, hvis I er interesseret.
HJ.