Team Noel-Willockx, Baasrode, Belgien

Det var et besøg, som vi havde set meget hen til. Vi fik det desværre ødelagt lidt af trafikken en fredag eftermiddag. Vi skulle kun køre 30 km., men dertil brugte vi 1½ time og makker Willockx kom slet ikke frem. Der er ikke bare mange biler i Belgien, men også meget vejarbejde, når vi nærmer os de mindre byer.

Pyt! Vi fik nu alligevel et par gode timer med ikke mindst konen, der gik rundt med kolde øl på et fad, og masser af chips og nødder på bordene. Eddy Noel gjorde dog også sit til nogle gode timer. Pudsigt nok lignede hans udseende og fremtoning det, jeg forbinder med navnet Eddy.

Hans foredrag via Chr. Hansen var imidlertid af meget høj klasse, og det var der, vi manglede lidt tid. Han var også startet som dreng med brevduerne på den gængse måde med duer fra mange forskellige gode mennesker. Det kom der aldrig nogle resultater ud af. I foreningen var der en virkelig ”kanon”, og ham spurgte han flere gange om hjælp. Endelig en dag gav han sig og kom til hans slag. Da han igen forlod det var der kun to duer tilbage. I stedet fik han 10 unger fra kanonens slag, og så var vejen til succes lagt for ham.

Han fortalte også om, hvordan han ved et stort held var kommet til at fremavle hans senere fantastiske stamdue. Han havde været til en auktion, hvor de ikke kunne sælge 10 duer. Han fik lov til at tage dem med hjem, og blandt dem var der to, som fandt sammen og avlede nr. ”118”, som senere er blevet stamdue på slaget. Det er en flot due med mørke øjne, som slår igennem på mange af dens efterkommere. Jeg fik desværre ikke tid til at tage billeder af hans duer og heller ikke at have dem i hånden, men på M&Cs hjemmeside er der en artikel om ham med billeder af disse skønne duer. Kig ind der.

Til daglig er hans konsulent for foderfirmaet Matador, og Chr. fik spurgt ind til nogle spændende ting omkring foder og fodring. De flyver alle flyvninger, så en del af duerne skal forberedes til mange km. Han påpegede meget fedt, som en stor betydning for duernes præstationer. For én times flyvning bruger duerne 3 gr. fedt og til 8 timers flyvning 24 gr.

Men hvordan får vi puttet alt det fedt i duerne? Han svarede, at alle kornfirmaer har fedtindholdet skrevet på sækken. Vi kan også understøtte på anden vis: Frøsorter samt olie på kornet. Chr. påpegede, at det ikke var så let at få duerne til at spise tilstrækkeligt, når der var olie på. Dertil svarede han, at man skulle lade være med at fylde så meget olie på, så det nærmest klistrede kornet, og man kan også lade det stå en dags tid, inden duerne skal have det. Så vil det være trukket ind i kornet, og duerne spiser det med glæde. Han talte ikke om, hvad der ved samme lejlighed kunne påføres kornet, ølgær f. eks. Han påpegede også, at de fleste olier indeholder lecitin, som gør, at duen lettere optager fedtstoffet i kornet.

Selv fodrer han ikke efter noget fast system, og om sommeren kan han godt fodrer 4-5 gange om dagen, for at få duerne til at spise optimalt. Det husker jeg, at langflyverspecialisten Batenburg også fortalte os om, da vi var hos ham for nogle år siden.

De skal spise op hver gang påpegede Eddy, og hvis de flyver meget derhjemme ved slaget, ja, så kræver det mere korn. Oh! Jeg kender nogen, som nok bør holde duerne inde for at spare penge!

Hans makker Willockx nåede aldrig frem. Han har haft en karriere som prof. fodboldmålmand og var nu agent for Pipa. Efter hans tiltrædelse skal der nok ske lidt ved slagene, for de rodede en helt del. Der var også stillet en del unger op, som vi kunne gøre køb på. Nogle var til 75 euro og andre lidt dyrere. De billigste var de yngste. Der blev da købt nogle stykker. De har simpelt hen fløjet fremragende de sidste par år.

Det var et kort, men fremragende besøg. Det næste, vi skulle til, var det man hvert år kalder gallamiddag. Jeg har været med 19 gange, og der har været meget store forskelle på disse middage.

Det vil jeg skrive kort om i næste artikel.

HJ.