Rainar Püttmann, Lohne, Tyskland.
På vejen hjem skulle vi søndag morgen lige aflægge et besøg hos Püttmann i Tyskland. På forhånd vidste vi, at vi skulle besøge en avlsstation, men også en meget seriøs af slagsen. Jeg har før været auktionarius over en samling duer fra dette slag, så jeg vidste, at vi ville få nogle flotte duer at se.
50 originale Koopman duer, heraf 6 direkte på ”Kleine Dirk”
30 originale Flor Vervoort, herunder 6 børn og 7 søskende til ”Fieneke 5000”
140 originale Prange, herunder 30 direkte på ”Ringlose nr. 12”
7 børn på ”Kannibaal” og 3 fra ”Rambo” hos Dirk Van Dyck
Flere børn på ”231” – ”584” – ”714” – ”036” mm. Hos Jos & Jules Engels.
Rainar Püttmann sammen med Henrik. Der var opstillet en telthal. De skulle have åben hus weekenden efter. Flere af de gamle avlsduer var stillet op, så vi kunne håndtere dem. Det var rigtig godt. I et bur traf jeg på en flot bb. han, der i statur lignede “Kannibaal” temmelig meget. Det var også hans søn. Leif Sørensen fik lov til at holde en søn af “231”. her var han på hjemmebane, og det bekom ham godt. Chr. Hansen fik en søn af “Fieneke 5000” i hånden. Det var faktisk ret nostalgisk.
Vi fik foredraget en masse, men så desværre kun anlæggene ude fra. Om vinteren gik avlsduerne i store åbne voliere, og der måtte de klare selv de sværeste vinterforhold. Der blev generelt ikke givet medicin, og duer, der hang, blev aflivet ligegyldigt hvor fine papirer, de havde.
Der blev fodret med den samme blanding fra Matador året rundt, dog tilsat f.eks. majs for flyveduernes vedkommende. Hamp var også meget brugt. Avlsduerne fik tilsat 25 % af denne frøsort. Man vægtede meget hampens indhold af fedt og protein, og så er den let omsættelig for duerne. Flyveduerne fik generelt også tilsat mindst 10 %.
Avlsafdelingen var med enkeltrum til hvert par, så man var sikker på arvemassen i ungerne. Man gjorde meget ud af at holde stammerne rene til videre avl og salg. Til flyvninger brugte man dog i stor udstrækning krydsningsduer mellem stammerne.
Det hele virkede meget troværdigt, og det er jo også bygget op efter avlens ABC. Der var en mappe med billeder over alle de fornemme par, som man kunne købe unger efter. Priserne var også ret menneskelige, så ikke noget at sige til, der bliver solgt mange fra dette avlscenter, som til fulde kunne være sig selv bekendt.
Flyveduer og slag lå på en anden adresse i byen, og Rainer Püttmann havde slagpasser både hos avlsduerne og flyveduerne. Vi havde ikke så meget tid, men fik dog et godt udbytte af besøget.
Lidt skuffende er artiklen om Henk De Weerd ikke nået Brevduens spalter endnu, men det sker nok i næste blad. Ellers er alle slagbesøgene på vores meget vellykkede bustur blevet beskrevet. Det er min tur til en ferie, så det næste stykke tid må i nøjes med at læse ældre artikler. Jeg kan imidlertid anbefale at gå ind på min gamle hjemmeside, der kan du finde rigtig mange beskrivelser.
HJ.