Pia West – Willy Steenaerts, Lummen, belgien.
Først et stort tillykke til Pia West Christensen, som søndag nærmest blev kåret som DdBs nye formand. Efter de forudgående indlæg fra initiativgruppen og Erik Dybdahl, kom vi til valgene. Michael Th. Larsen blev naturligvis også valgt uden afstemning. Herefter gik man over til skriftlig afstemning om de to ledige landsmandater. Her blev Søren Andersen 086 og Anders Bo Brøbech valgt.
Herefter gik Pia West på talerstolen for at takke for valget, men også for at fortælle om sine visioner for DdB. Det var hun ganske enkelt så god til, at hun fik stående, bragende bifald fra salen.
Jeg kan naturligvis glæde mig meget over udfaldet. Jeg tror fremtiden for vores sport er lys.
Så tilbage til vores tur med MVL bussen til Belgien.
Vores næstsidste besøg gjaldt Willy Steenaerts. Ganske givet en brevduemand med de naturlige evner.
Her et af de flere slag, han havde, beliggende over garagen. I haven var der nok tre slag mere. – Her Brian Thomsen i fin stil. I gamle dage var det altid Flemming Friis, der sørgede for en god start.
Han bliver kaldt “Allrounderen fra Limburg” – fordi han har succes på alle flyvninger fra 100 til 600 km. Og folkene i regionen har virkelig stor respekt for Steenaerts resultater – de bøjer sig dybt i støvet, når de ser, at han får topresultater på alle distancer. I Belgien specialiserer de fleste sig på én distance eller ét program ( f.eks. ungeprogrammet.).
På avlsslaget er det især to linjer, som dominerer:
DE JONGE IJZEREN fra Luc Geerinckx og så et barnebarn af berømte “KANNIBAAL” fra Dirk van Dijk.
På det sidste er indkøbt duer fra linjerne omkring Leo Heremans og Marina Vandevelde.
Vi fik også lov til at hånde de store stjerner. Chr. Hansen er vores store stjerne på turen, og han er fremragende til at fremvise duerne.
Sådan, så vi kan se, hvor flot en ryg, duen har.
Når vi slutter, er det altid med en gave til vores vært, M&C overrækker. De laver i øvrigt et hæfte til os alle. Det er ganske enkelt fremragende, så vi især kan huske på, hvad vi har oplevet. Jeg optager ikke mere på video, så jeg kigger dybt i dette hæfte for at huske, hvad vi har oplevet.
HJ.