Phy ha! For en weekend.

Stort tillykke til alle de, der ligger, hvor østenvinden kan bære frugt, men der var også andre med ikke så god en beliggenhed, der slap meget godt fra det. Her tænker jeg placeringsmæssigt. Om deres hjemkomst på de andre duer er fulgt op, ved jeg ikke.

Det er ikke så tit, vi render ind i så dueuduelig vejr. Jeg har været med i 65 år og kan godt huske en del fortilfælde, men det er ikke så tit de senere år. Vejrkortene kan slet ikke følge med i vejrets udvikling, og det gør det næsten umuligt for løsladerne. Vi var dog advaret om denne krop umulige periode, for det startede jo allerede i slutningen af ugen før. Vi skulle flyve fra Minden i DdB, og når vejret er sådan, er den en ganske umulig station. Duerne blev heldigvis flyttet til Üelzen, så det kunne lade sig gøre at gennemføre  nogle flyvninger, om end det blev en meget svær omgang.

Også sektionsflyvningerne blev vanskelige for os, der nødvendigvis skal til Tyskland for at få lidt længde på.

Vi fløj fra Halstenbek – 218 km. for os – og det gjorde vi lørdag eftermiddag. Meldinger om vejret var til forladelige, men vi kom til at opleve noget helt andet. Det var kun op til det sydlige Jylland, at det artede sig nogenlunde, for da duerne nærmede sig Kolding kom et voldsomt uvejr med regn, lyn og torden. Sportsflyvningen nåede lige at blive afviklet uden de helt store vanskeligheder. Den åbne – en halv time senere – gik helt i “vasken”, og det var faktisk en storvask, hvor næsten alle duer sætter sig. Sidst på eftermiddagen kom de dog. Det er ikke den store muskelkraft, de har anvendt, men psykisk var de helt i bund. De drak, men gad ikke æde, de var nærmest apatiske. Selve konkurrencen lider på sådanne dage det helt store skibrud. Godt man kan bruge fratræk til mesterskaberne. Vinderne var naturligvis at finde i Aabenraa ved Per Rieder og Meldgaard & Jeppesen. Der var mange duer med, da alle var bange for Minden. Så der var da noget at se efter i mange timer.

Mine to rødbåndede Van den Bulck duer er kommet godt lige på nær i sidste uge, hvor de fløj for langt i medvinden. Det fik de ændret på i lørdags, hvor 1013 tv. kom flot fra sportsflyvningen og 1014 super flot på den åbne. Den første af mine 16 afsendte og i øvrigt næsten en time før, jeg fik den næste. Den blev nr. 3 i Kolding, kun slået af to duer hos Kaj Jeppesen i Fredericia. Det var noget, jeg kunne bruge.

I Ddb var jeg kun med på sporten, og her blev det til en plac. som nr. 12 i sektion på én af mine gode ét års hunner. Her var Michael Hansen i min forening vinder. På den åbne gik sejren til Meldgaard & Jeppesen.

I regionerne var der følgende sejre.

Sport:

Nord: Thorkild Pedersen 172 med to duer.

Syd: Kasper & Viggo i 144.

Åben:

Nord: Brdr. Nielsen 172

Syd: Jan og Frederik Steen Hansen 028

I øst fra Sverige:

Hammeken & Petersen 037

og Fra Hannover i dag flyver de endnu, men sejren går helt sikker til Ulrik Lejre 242.

Tillykke til alle Jer.

Og hvad så i næste weekend. I vejrmeldingerne er de i gang med at lægge op til en ny meget vanskelig weekend for duerne. Masser af varme og med uro i luften. En vanvittig cocktails, som jeg ikke vil med i. Nu skal vi til Osnabrück, så det kan blive en pind til den efterhånden opbyggede duekirkegård fra den station.

En sådan weekend stiller også store krav til ens egen mental hygiejne. Jeg havde da fået mine indtryk, men vores unger skulle efterfølgende bygge videre på udholdenheden. Mandag morgen åbnede jeg for de ældste unger, som havde gået inde i 2 dage. De kvitterede for venligheden og blev væk i over to timer. Det har de gjort flere gange, men denne gang kom de hjem med skader fra et møde med ledningerne. To var revet op fortil og én er slet ikke kommet tilbage endnu. Om aftenen fik det næste kuld så udflyvning. Kl. 18.30 startede de så en længere udflugt. Først 21.30 var de hjemme igen. De var nu meget tørstige, og det blev jeg også efter så store træk på mit nervesystem. En Royal Eksport smager fremragende og hjalp lidt på tilstanden. Vi aftalte, at vi tidligt næste morgen ville fortsætte vort træningsarbejde med de ældste unger, så de blev fanget og fik slip her til morgen kl. 6.30 i Christiansfeld – 30 km. De er hver gang kommet hjem inden bilen, men i dag kom de først kl. 9.30. Normalt ville de gå langsomt ind og så nøjes med blot at drikke og så sidde rent apatisk. Det var ikke tilfældet, de åd så det stod efter. De er virkelig klar til at tackle det varme vejr, men det er min psyke absolut ikke, så vi skal alle lige restituere en dag eller to.

I drikkevandet har de i disse dage haft BS mod gul knop og et produkt mod svamp fra den tyske dyrlæge, Vet Schroeder, og så godt med elektrolytter.

Ikke mere træning i denne uge, hverken for gamle eller unger, restitution.

HJ.