Overskyet og østenvind.
Vejret lørdag morgen var ikke det, der sluttede fredag aften. Det sønderjyske og det nordlige i Tyskland – Flensborg mv. havde en stærk formørket himmelhvælving. Det var bedst at vente en rum tid med løsladelserne.
I det nordlige Jylland var det problemfrit. Længere nede i Tyskland var der overskyet. Vi var i Garlstorf – ret tæt ved Soltau. Her var det bedst at vente med slip til kl. 9. Det gik imidlertid forrygende. Vores sportsslip i sektion 32 blev en gentagelse af sidste uges resultat: K.E. Brøgger havde de to første. Superflot og tillykke. Også den åbne gentog sig. En kæmpe liste med Meldgaard & Jeppesen. Stort tillykke til dem. Bedst i den nordligere del, var juniormedlemmet, Rasmus Thomsen i 036. Det var tæt ved at være en rose værdig, for han brød ret hurtigt striben fra Meldgaard & Jeppesen.
M & Js resultater de sidste par gange ville have sendt dem på forsiden af ”Pipa”- Modstanden fra vi andre er ikke så ringe, det er simpelt hen deres enorme styrke.
Det var dog lidt svært for vores duer i det nordligste at holde farten, for ellers kom de også fremragende. De hurtigste duer på den åbne fløj over 1500 mpm.
Ud over vores juniormedlem i Kolding, så var der også gode resultater af Michael Hansen, Leif Petersen, Arne Kjergaard og ikke mindst vores egen ”1201”. Trods 5 år på bagen og to gange es. due vinder, så kan hun stadig sætte de andre på plads.
Vores åbne duer kom nu også godt. 6 hunner på en gang, og resten hjemme i løbet af 10 min. Det var en god dag.
Vores hunner har her til morgen været nede ved grænsen. På trods af nordøstlig vind, så kommer de flot.
Så er vi ovre den vanskelige start. Vores har fløjet 220 og 264 km., men det har kostet to hanner.
Vi skal flyve fra Soltau næste lørdag. Helt håbløst, synes jeg, men sådan er det nu engang.
HJ.