MVL – bussen 16.udgave.

Med glimrende vejr og godt humør ”futtede” vi rundt i Holland og Belgiens charmerende små gader og villaveje. I Belgien overnattede vi sædvanen tro på motel Dennenhof i Brasschaat og i Holland på hotel Emmen. Det sidste hotel var nyt for turen, men det var en stor oplevelse. Det var også her, vi var til festmiddag. Et meget flot hotel. Af to grunde vil det være rimeligt at starte artikelserien hos Jef De Wilder. For det første var det 16. gang i træk, vi var i Anni og Jefs hyggelige have. For det andet fylder Jef 80 år om en måneds tid. MVL - bussen 2013 044

Der er altid gjort klar med stole i haven. Vi bliver der længe og får en hyggelig snak, og man kan gå ned i slagene for at finde en unge eller to. Det er meget afslappende, og vi er altid blevet beværtet med mad og drikke.

Alle slagene er der endnu, men der er langt fra duer i dem alle. For år tilbage passede Jef    Marimans avlsslag. Herfra kom der mange gode kapflyvere bl.a. også til Danmark. Alf Kristensens langflyverduer stammer derfra.

MVL - bussen 2013 045

“Johs. Markussens stige” fører op til slaget, hvor de ét års har fløjet fra i år. Jef skifter sjældent duer fra slag til slag.

I den lokale klub med ca. 40 medlemmer er Jef stadig total dominerende. Han flyver dog helst den korte mellemdistance 200 – 400 km., men han er dog stadig med på nogle få af nationalflyvningerne, dog kun med et par duer. De sidste par år har han haft en virkelig stjerne. ”Junior Kaasboer” – ”480”, som i øvrigt er avlet hos GvW Denmark. Den har haft meget fornemme placeringer i den lokale mellemdistanceklub, og er 1.es due både i år og sidste år. Meget flot. Ellers har han haft succes med sin gamle linje efter ”Slab” krydset med duer fra Flor Engels, Flor Vervoort, Geerinckx, Francois De Keyser og Gaston Van De Wouwer.

MVL - bussen 2013 047

Der bliver hvert år købt en hel del duer med hjem fra Jef, og hans duer har også haft stor succes i Danmark i nu flere år. Det er hyggeligt at besøge familien. Vi fornemmer hver gang, at de har glædet sig meget til vores komme.

MVL - bussen 2013 048

Vi tager altid en højtidelig afsked med familien, og ikke mindst i år, hvor Jef bliver 80 år. Bag Jef og Annie skimtes deres datter, søn og Jefs bror Victor

HJ.