Møde i Region Syd mm.

I sidste uge var vi samlet i Region Syd for at høre lidt på HBs tanker og bevæggrunde for oplæg til ny kapflyvningsplan. Det foregik i Sønderjyllands Hallen i Aabenraa. Trods lang kørsel for de nordligste, så var de der. Flot nok.

Vi fik en grundig gennemgang af forudsætningerne for at lave en ny sæson samt flyveplan for de næste 2 år. Formand Pia var god til det. Jeg fik hurtigt stor fokus på hendes fortælling om opsamlinger til ompakningspladser osv. Jeg var godt klar over, at det var et stort arbejde, der foregik hver torsdag aften. Der blev forbrugt mange mandetimer, og kostprisen for alt dette arbejde lå på omkring 75.000 kr. pr. gang eller ca. 11, – kr. pr. medsendt due. Dertil kommer så flere andre udgifter pr. due. Jeg har i flere år spekuleret over, om ikke kreative tanker kunne finde frem til en mere smidig, billigere og mindre tidkrævende måde at arrangere vore DdB flyvninger på. Det er en yderst vanskelig opgave, men intet er umuligt, og da jeg så forslaget om kort mellemdistance med 6 flyvninger, rørte der sig lidt i min hjerne, selv om den ikke funger så godt længere. Det skulle være med fredagsindlevering, og alene det, er jo meget opløftende. Det kommer så til at ligne vore sektionsflyvninger, og hvorfor så ikke bruge sektions modellen i DdB Rici til gavn og øvelse for HB. At skulle køre duerne til ompakningspladser er jo ødelæggende. Det bliver så alt for store gebyrer, og der kan ikke blive plads til sportsduer pgr.af tid. Derfor skal vi finde en anden løsning på at lave den nye flyveform i DdB. Jeg synes, den ligger lige for fødderne. Hvorfor ikke bruge sektionernes arbejdsplan og biler. Pakke fredag som sektionerne gør og lade bilerne køre i DdB Rici. til flyvestationen om natten, så alle biler er fremme samme sted tidligt næste morgen. Måske kunne der også laves nogle snille ompakninger inden afgang, hvis ellers der er plads på nogle af bilerne. Når sektionerne kan lave det til 7-8 kr. pr. due, så kan DdB også gøre det til en pris under 10 kr. pr. due. Jeg vil ikke diskutere slipformer nu, men jeg vil gerne opfordrer sektionerne til at tænke fordomsfrit og i retning mod en ny fremtid for brevduesporten speciel med henblik på økonomi og dynamik. Et forsøg med at arrangere disse korte mellemdistancer i et par år, kan måske give HB erfaring for også at lave en lignende eller tilpasset måde at arrangere de længere flyvninger på.

Jeg ved godt, at sektionsklubber er en institution i sporten, men mange af dem er ved at blive for små, så de må slække lidt på deres “syv tønder land” til gavn og rimelighed for sammenhængskraften, som den gamle formand havde dybt i sin filosofi.

Vi sjaskede meget lidt rundt i oplægget til ny kapflyvningsplan. Der var dog en del, der havde barske kommentarer eller tilråb til de farlige flyvninger på sydvestruten. Pia havde på forhånd opfordret os til at sende idéer og forslag ind til HB i denne uge forud for det kommende HB møde i weekenden. HB har i år valgt at følge rådgivning fra Tyskland om egnet vejr og løsladelser nede hos dem. De er nemlig meget påpasselige med ikke at tirre dyreværn osv. med umulige slip på dårlige steder og i dårligt vejr. Jeg er helt enig i, det er klogt, at vores egen organisation indtager samme holdning. Derfor forventer jeg også, at sydveststationerne ændres i det mindste for Region Syd.

Ikke mere om det møde, som egentlig var rigtig godt. Derimod videre til at nævne vores nykårne danske mestre. Det fineste i mine øjne er DM på sport. Dels fordi her tæller både lange og mellemdistancer, og så er alle lige med 4 deltagende duer på hver flyvning. Mesterskabet gik til min forening 227 “Koldinghus”, ved Michael Hansen. Han har fløjet super flot med sine duer i mange år, så det er meget fortjent, at det lykkedes for ham i år. – Stort tillykke – Michael. På den åbne løber Finn Nielsen 189 med mesterskabet og så tog M&C Hansen 023 DM på langflyvning. Stort tillykke til jer to nordjyder.

For vores eget vedkommende blev det faktisk en rigtig god sæson. Når man starter ud med 28 flyvende duer, så blev det en voldsom sæson, hvor mange meget talentfulde duer gik til grunde på bare to weekender. Efter den omgang var der 12 brugbare tilbage, og halvdelen af dem viste sig at være særdeles skarpe. Det blev til to sektionsvindere. En tredjeplads til Grand – Prix konkurrencen og pæne placeringer til de mesterskaber, hvor vi havde deltaget, og en flot placering til sport – mellem blev desværre forpurret, fordi jeg undlod at sende på Osnabrück. Synd for de duer, som gjorde det flot på alle de andre flyvninger, specielt de to svære Üelzen og Bremen.

Sæsonen gav os en virkelig topstjerne fra de ét års linjer: 227-19-1010 eller som jeg kalder den “Dobbelt 10” – Hun lavede følgende placeringer i sektionen: 2 – 3 – 5 -5 – 7 – 10 – 11 – 14 – 16 – 17 – ja, det var også 10. Hun er nok et godt bud 1. es duen for hunner i sektionen. Tipoldefaderen er “255”. Der proppede også en super han op til sidst, 227-19-188 en blå Van Den Bulck due. Han nåede også 10 placeringer, og på de sidste 4 flyvninger fløj han faktisk lige op med “Dobbelt 10”.

Alle vores Van Den Bulck unger gjorde det også meget sikkert og stabilt på ungeflyvningerne, så der bliver mange af dem på flyveslaget til næste år. – Jeg glæder mig allerede.

Den lille Van Den Bulck hununge på slaget i Belgien gjorde det igen flot på national flyvningen fra Burges i lørdags. Den var første due på slaget ud af 24 medsendte, og 65 ud af 834 i fondklubben. Vinden var ikke lige så gunstig for slaget på denne flyvning. Der deltog i øvrigt 28.000 fra hele Belgien, og nationalvinderen fløj tæt op til 1800 mpm.

De skulle flyve fra Argenton på lørdag, men  det er allerede aflyst på grund af dårlig vejrmelding. Ja, ja, så får ungerne en lille pause. De flyver ellers ca. 500 km. hver lørdag.

HJ.