Louis Van Hoorenbeeck, Baasrode, Belgien.

Efter en god gallaaften og en nats søvn var vi klar kl. 8 til at køre tilbage til Baasrode, hvor vi dagen før jo havde besøgt Eddie Noël. Denne havde kraftigt anbefalet et besøg hos Louis Van Hoorenbeeck, der var foreningens ubestridte mester eller konge, som stort set altid forventes at vinde flyvningerne. Vi kunne således forvente os en på opleveren.

Vi ankom til slaget efter godt tre kvarters kørsel. Det virkede i første omgang, som om ingen var hjemme. Lidt efter kom en mere eller mindre forvirret dame ud af fordøren, og vi fik fortalt, hvad vi kom efter, og så kom manden endelig også til syne. Det viste sig, at de først regnede med besøget kl. 10 og med 4 mand. Det var nu lidt heldigt, synes jeg, men lidt mere om det senere. Vi blev forsamlet på græsplænen, hvor Henrik måtte træde til. Hoorenbeeck talte kun flamsk, men vi ved, at det er noget, der lige passer Henrik, så vi fik et godt interview, hvor han fortalte om sin naturlige opvækst med brevduer. Hans farfar og far havde begge fløjet med duer, så det kom ret naturligt. Til sin 4 års fødselsdag fik han en kurv med 4 duer, som han selv måtte flyve med. Derefter fortsatte han med at flyve sammen med sin far, og de var mester i foreningen i mange år på den korte mellemdistance.

Den tilkomne konsulent, så Hoorenbeeck og Henrik.

Faderen døde på et tidspunkt, men han fortsatte selv med samme succes. For ni år siden var han flyttet til den nye adresse, hvor vi stod nu, og han ville i gang med at flyve én dags langflyvningerne. Til det brug købte han ti unger fra slag, der var stærke på de lange flyvninger. Det var fra Etienne De Vos, Hebberecht og Verreecke. Disse duer har han så haft held til at arbejde ind på sine egne. Det er lykkedes til fulde, for sidste år vandt han det Belgiske Mesterskab på langflyvning. I år bliver han sandsynligvis nr. 8. Det er også blevet til flere nationale zone sejre og provincialvinder.

Han arbejder på samme måde, som tidligere, og systemet bliver fastholdt og udført til punkt og prikke. Han har 14 ældre hanner og 21 ét års, der begge bliver fløjet på det rene enkemandsystem. De bliver parret d. 2/2 og får lov til at ruge på æggene i 5 dage, hvorefter de bliver skilt. Omkring 1. april bliver de igen sat sammen og ruger til 5. dag, hvorefter de på ny skilles. Herefter trænes de op til 200 km. Der forøges nu hurtigt, så de er klar til de lange flyvninger 500 – 800 km. De ét års får samme program, men med få undtagelser kommer de ikke længere end 600 km. Efter sæsonen sorteres der hårdt. Af de 36 enkemænd til næste sæson skal der gøres plads til 19 nye hanner. De gamle skal som minimum have været placeret indenfor 10 % på tre langflyvninger.

Hannerne var meget fortrolige, og vi kunne komme tæt på for at tage billeder.

Alle hannerne bliver både fodret og vandet i rederne. Han ønsker ikke, at nogen på slaget kan gå hen og smitte de andre. Det kan jo ikke undgås, når de er med på de lange flyvninger, at én modtager noget smitte, enten i kurven eller på vejen hjem. I det hele taget har han virkeligt blik for hver enkelt kapflyver. De flyver ude 1 time om morgenen og 1 time om aftenen. Derimellem får de ro til den totale hvile ved at slaget mørkelægges. Inden afsendelse er hunnerne inde ved hannerne i to timer, så de falder helt til ro. De trænes ikke i midt ugen.

Ungerne tillægges i avlsslaget, som skulle indeholde 13 par. Ungerne mørkelægges og kapflyves, dog ikke med de samme resultater, som de gamle. Det er kun hanungerne, man her koncentrerer sig om. Hunungerne skal man jo ikke bruge. Om vinteren får duerne strandsand på gulvet. Ja, ja, han minder mere og mere om en stovt gammel dansk brevduemand, som holder på metoden om så jorden vender på hovedet. Der er bare det, at han med sin lille bestand i belgiske forhold til stadighed banker de andre.

Da vi var ved at slutte på græsplænen kom hans konsulent til stede. Han var nok først blevet bestilt til kl. 10.  Han var nu ikke en hvem så helst. Han havde fløjet i top i flere år og været belgisk mester på langflyvninger. Han hjalp nu Hoorenbeeck med medicin og tilskudsprodukter, samt alt kontorarbejde med stamtavler og indberetninger. Han var en meget engageret mand med stor viden, og så kunne han tale engelsk. Jeg synes nu alligevel, for hele besøgets indtryk, at det var godt, han kom lidt for sent.

 

Vi fik forevist rigtig mange hanner inde fra enkemandslaget, som var klargjort til næste sæson. Det var en oplevelse af have dem i hånden. Mange af dem var rødbåndede, nogle rødtavlede og kun få blåbåndede.

Vi spurgte selvfølgelig på køb af duer, men alt var sorteret ned og aflivet, også unger fra i sommer, som ikke kommer i brug til næste år.

Han havde 6 14 dages unger liggende i avlsslaget efter de allerbedste par. Dem kunne vi købe for 1000 euro stykket og få sendt op, når de var gamle nok til det. Vi kunne også købe en flok på 15 – 20 stk. til foråret for 200 euro stykket. Chr. Hansen gjorde opmærksom på, at hvis nogen kunne tænke sig et af disse tilbud, så kunne man bare ringe til ham, så foranstalter han det videre.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde købt de 6 unger, hvis bare jeg havde været 15 år yngre. Det var et meget dejligt besøg, som jeg nødigt vil undvære. Hvis nogen skal på besøg til Belgien, så glem ikke at besøge ham.

HJ.