Leo Van Rijn, Schipluiden, Holland.

Leo Van Rijn er en legende i hollandsk brevduesport, og han er stadig på toppen og utroligt anerkendt. I over 45 år har han holdt sig på toppen.

Hans stamlinjer er først og fremmest Jansen linjen med 019 og OUDE MERCKX. Han har dog også Meulemansduer samt Tournier/ Catrijse/De Smet Mathijs. Disse stammer har han bygget med siden 1970. Sidenhen er der brugt duer fra Gaby Vandenabeele og Willem de Bruin. Det er næsten ikke til at nævne alle hans flotte resultater, og hans duer er eftertragtet overalt, ikke mindst i England. Han betragtes også som en meget social brevduemand, der altid modtager andre meget venligt og fortæller om sine metoder. Det kom virkelig os til gode. Hans kone stod klar med kaffe og småkager. Efter ankomstaftenen på hotellet, var det ikke alle, der var klar til øl endnu, så kaffe var meget kærkomment.

Hans slag er stort og bygget i to etager. I baggrunden kan vi se store drivhuse, hvor han har arbejdet med at fremdrive blomster. Han var pensionist nu, og havde heller ikke så mange duer i slaget længere. Da han også fløj maraton flyvninger havde han 32 par, men det er han færdig med nu og koncentrerer sig om mellemdistance med 20 par på naturligt system.

Jeg var naturligvis stærkt interesseret i at høre noget mere om dette system. Det var Henrik, Brian og Niels Arne også. Hunnerne går i bokse i den nederste afd. Hvis i er meget skarpe, så kan I se pladen over volieren længst mod højre synke lidt. Her lander hunnerne, når de er ude til træning. Helt tilbage på denne plade er der en lille åbning, hvor hunnerne kan smutte ned til kornet i volieren. Når de er færdige med at æde, så gennes de op i reolerne, som vi kan se med gitter for. – For det første er det fantastisk, at de kan vænnes til det, når de om lørdagen skal gå ind på 1. sal. Hos os er enkehunnernes indgang også kun et hul i fronten af slaget på 20×20 cm. Enkehunner kan man nærmest få til alt. Han træner kun sine duer inden sæsonstart, og ikke i selve sæsonen. De er jo også på kapflyvning hver lørdag.

Jeg var heldig at nappe dette billede, for hvilke signaler udsender det? Han er en venlig og rar mand? Ja, det er han. Er han glad for Christian? Anser han sig selv som en slags dueprofessor? Kniber det Christian at forstå, hvad han siger? Eller han vil sikre sig, at vi får så meget viden med os hjem?

Her har vi dem så igen. Han ser virkelig omsorgsfuld ud, og Christian ligner ikke én, der har fået kirsebær dagen før.

Det ligner så mit, med fodergang foran. Han har et pænt stort avlsslag, og så skal der en hård sortering til hvert år. Han kan ikke bruge duer, der giver lyd fra sig, når man trykker dem under vingerne, eller i det hele taget, når de bliver fanget. Når han er i gang med finsorteringen, så går han uden for rummene og iagttager dem. De duer, der sidder stille og kigger på ham får et plus i bogen.

jeg tror, han gerne ville have sat os ind i meget mere, men tiden var gået. Vi fik købt en dejlig unge med hjem. Det var et godt besøg, men nok ikke ét, jeg vil huske så længe, og så må i selv tolke på spørgsmålene.

HJ.