Kat. 9 Hol-15-1890191 A
Kat. 9 og 10 er Harry blod fra Jan Hooymans. I 2015, mens vi var på ferie, sad jeg på terrassen med min iPad. Jeg ser altid M&C, og de havde en preauktion over duer fra Beverdam. Blandt dem var to superstamtavler med Harry duer fra Jan Hooymans. Jeg havde netop læst om disse duers utrolige fremmarch i Belgien. Der skulle være liveauktion i Ålborg, inden vi kom hjem, så jeg kunne ikke dy mig for at byde dem op på preauktionen. Jeg regnede nu ikke med at få duerne, men på liveauktionen var der nu ingen, der havde lyst til at byde dem over. Da jeg så fik dem hjem, kunne jeg hurtig forstå det. Han var stor og klodset, mens hunnen var lille og tynd. Hun havde dog nogle fremragende vinger og skønne øjne. Stamtavlerne var ikke til at tage fejl af, så de fik en avlskasse i min fodergang – “255”s sidste opholdssted. Jeg lavede to 1. kulds unger på dem året efter. Hunungen kunne jeg ikke lide, og den blev frasorteret. Hanungen var derimod velbygget og lidt over middel i størrelse. Den var altid mellem de første unger, når de blev trænet, og på kapflyvningerne var den godt med og sluttede på den sidste med en bragende modvind, med at blive nr. 4 i sektionen. Parret forblev i kassen, og i år har jeg igen lavet rigtig gode unger, som har gjort det pænt på ungeflyvningerne.
Senere i dag hunnen.
HJ.