Francois Tobback, Hofstade, Belgien.

Francois Tobback blev i 2010 belgisk Mester på den korte mellemdistance og vinder af Gouden Duif (den gyldne due) i Belgien. Desuden blev han nr. 7 i hele Belgien på den lange mellemdistance samt nr.9 i Belgien med unger. Helt fantastiske resultater.

For at blive belgisk mester på mellemdistancen skal du medregne 5 flyvninger, og du skal medregne din første og anden nominerede duer. Kun flyvninger mellem 250 og 400 km tæller. Francois havde en koefficient på 10,91, hvilket er meget lavt, når det er to duer på hver flyvning, der tæller.

Den øjeblikkelig topstjerne i Danmark, Per Thomsen 111, Vejen, vurderer “Den 332”.

Francois først nominerede due var hver Gang ”Den 332”, som allerede i 2009 var 4. bedste es-due i Belgien.

Francois startede med duer i 1971, og i 1973 blev han gift med Diana, som med det samme blev en fanatisk brevduekone. Francois arbejdede som lærer, og Diana stod for 80 % af pasningen. Det gør hun måske stadig. I alle tilfælde fik vi fornemmelsen af, at hun havde ”skoene på”. Èn gang tidligere har vi mødt en dynamisk brevduekone, og det var ved vort besøg hos Van Hove Uytterhoeven. Vi skulle senere på turen møde endnu en dynamisk kvindelig udøver, og jeg må sige, at kvinderne sætter vore besøg op på et lidt højere niveau.

Læg også mærke til nordmanden lige bag Henrik, Yngvar Røstad – Han er altid godt tilpas, og her koser han sig gevaldigt.

Vi var kommet til et typisk belgisk brevduehold, som vi også har nogenlunde magen til i Danmark. Det specielle ved dette slag var, at det indfløj op til 30 førstepladser i sammenslutningen hvert år.

Henrik Meldgaard har et rigtigt godt kendskab til belgiske forhold, så han var rigtigt i sit es ved dette besøg. Det var han også nødt til, for det var Diana, der styrede begivenhederne på græsplænen. Han var dog i stand til at få rigtig meget ud af hende om, hvordan de arbejder med duerne, systemer, foder osv.

De flyver med 49 enkemænd på det rene system, hvor hunnerne ikke flyves. De havde prøvet med totalt system, men det kunne de ikke få til at fungere så godt. De parrer duerne første gang i slutningen af november. Når vinterunger er flyttet til ungeslaget flyttes også hunnerne. Duerne går således adskilte til slutningen af marts, hvor de atter sættes sammen. Her får de lov til at ruge 6-7 dage på æggene før hunnerne igen fjernes, og hannerne får lov til at ruge på æggene til de ikke gider det mere. Herefter startes træningen. Francois kører med hannerne og Diana sætter imens hunnerne i rederne. Når hannerne vender hjem får de kun et par minutter med hunnerne. Træningerne øges ud til 80 km, som i øvrigt også bruges to gange om ugen, når kapflyvningerne er sat i gang.

På kapflyvningerne starter de med at have hunnen i to minutter efter hjemkomst. Ved næste kapflyvning 4 minutter, og således fordobler man hver gang minutterne. Når de når frem til de sidste flyvninger i august, så kan hunnerne godt blive hos hannerne resten af dagen. Det system er modsat det, som vi andre bruger, men de hævder, at de kan holde gejsten hos hannerne helt frem til sæsonafslutningen. Deres resultater vidner da også om rigtigheden i dette.

Der kapflyves også med vinterungerne efter skydedørsprincippet, hvor hanunger får lov til at komme ind til hunungerne lige inden afsendelse. Fælles for kapflyvning både med gamle og unger er, at når de kapflyver op til 350 km, så sendes de hver lørdag. Er de med på over 350 km, så er det kun hver anden lørdag.

Der fodres og vandes i rederne i hele flyvesæsonen, så de kan se, hvad duerne tager, og de kan naturligvis også give forskelligt i foderkopperne. De bruger det gamle system med tynd blanding efter hjemkomst – Gerry Plus f. eks. og kraftigere blanding op mod en ny afsendelse. Af medicin anvendes kun en kur mod tricomonader om vinteren og tre uger ind i sæsonen får de en pille mod samme problem – en ”Belga Magix” f. eks.

Diana er dog noget af en naturmediciner. Hun ”koger” hvidløgsekstrat ud af store hvidløg. Det lægges i fryseren, så der kan tages op til hele året. Der dryppes nogle dråber i duernes drikkevand stort set året rundt. Desuden udvikler hun en te af forskellige tørrede krydderurter. Duerne får efter kapflyvning sojamælk påsmurt kornet.

Ja, der er mange måder at gøre noget specielt for duerne på, men det nytter ikke at anfægte hendes metoder, for duernes resultater dokumentere værdien af dem. Efter flyvesæsonen får duerne lov til at ruge på gipsæg, så de kan falde lidt til ro og komme i gang med fældningen

De startede i 1971 med at flyve vitessen, altså 100 til 150 km. I 1985 gik de dog over til også at flyve de længere flyvninger. Til at begynde med fik de duer i nabolaget, men senere hentede de æg hos mange topslag f.eks. brødrene Janssen i Arendonk, Flor Engels, Dirk Van Dyck efter Kannibal dynastiet samt Gaby Vandenabeele. De betoner selv meget, at brevduerne er en hobby for dem. De er ikke handelsfolk. Har aldrig givet meget for duer og heller ikke solgt for store beløb.

Senere kom vi ind i et slag, hvor alle avlshannerne var placeret i deres reder, så vi kunne tage dem ud, som vi havde lyst. Diana var med derinde, og hun vidste alt om disse hanner, præstationer og stamtavler var noget hun kunne uden ad. Vi kunne nok have brugt flere timer her, men programmet skulle jo holdes.

Det var et stærkt besøg, som uvægerligt vil sidde fast i hukommelsen. De var endda kommet ind som reservebesøg, da andre slag havde meldt fra. Det var første gang, de havde besøg af en busfuld, men de var virkelig godt forberedte. Vi blev beværtet med ost og pålægstern, øl og vand. Vi oplevede en enestående brevdueentusiasme og nogle meget skønne duer. Der var da også nogle, som havde held til at købe en lille due med hjem til en billig penge.

Vi har altid en gave med til vore værter. Her var den særdeles velfortjent.

HJ.