Flot show i klubhuset.

Efter en fin eftermiddag i Peets have, eller græsplæne med dueslag, så skulle vi fortsætte til klubhuset. Egentlig skulle vi også have besøgt Piet de Vogel, også et stærkt langflyverslag.

På billeder fra hans slag kan jeg godt se, at pladsen nok er lidt indskrænket til 55 mand i haven. Derfor ville han, sammen med sin makker, Jan Polder, lave et panel, hvor de kunne fortælle om deres duehold, og vi kunne stille spørgsmål.

Her er vi så i gang med Christian helt på toppen igen. Selv om der tales engelsk, så oversætter han, og alle vores spørgsmål skal gå igennem ham på dansk- det er en grundregel for vore besøg. Piet De Vogel er den lille mand lige ved siden af Peet. Til venstre for ham er det hans makker Jan Polder. Længst til venstre mr. x, som flyver med grislede duer. Desværre havde Tommy tabt sin kuglepen, som han havde brugt til at skrive på kasser for de, der havde købt inde hos Peet. Lågen ind til den have var imidlertid blevet låst, og han krævede, at jeg fik fat i manden, så han kunne komme ind og lede efter den. Det var ikke så let, for han sad jo i panelet, som var startet. Når sådan noget sker for Tommy, og det behøver blot at være en lille lap papir, så går han helt i baglås. Han ville ikke med ind, før han havde fundet sin kuglepen, så han blev ved med at gnave rundt uden for. Jeg spurgte, om ikke han ville have min kuglepen, men den gik ikke. Det ødelagde min mulighed for at få ret meget ud af panelet. Lige da det var ved at slutte, kom Tommy tøffende ind. Han havde fået en meget fin kuglepen af en rar mand uden for.

Jeg fik en lille smule ud af det, og jeg blev klar over, at deres ultimative krav var gode duer. Uden dem ville mand spilde arbejdet. Man skulle avle ind mod en egen stamme af duer ved hjælp af en hård sortering. Generelt trænede de kun deres duer lige i starten, flyvning på store afstande kræver ikke kurvetræning i sæsonen. Fælles for dem alle er, at de er startet op med Jan Arden duer og så bygget bestanden op med indkøb til kryds på Jan Arden. De, der har formået at gøre det bedst, er sikkert også de stærkeste i dag. Det samme er det vel også med Jansen duerne, som i dag ligger bag mange af de bedste slag på mellemdistancerne.

Piet har haft en stor samling Jan Ardenden duer, men måtte på et tidspunkt sælge dem, da han havde meget travlt med sin hjemmeside, som i øvrigt også er en auktionsside. www.pietdevogel.com – Den er i øvrigt helt spændende at besøge. Peet Sollevelds avlsduer kan findes der. Det er nok også på Piets duer, man tydeligst kan skimte Jan Ardens duer. Han solgte for øvrigt alle sine avlsduer i 2015, men hans flyveduer har gjort det fremragende, og i 2016 har hans team på 34 duer gjort det så godt, at han har vundet flere af de fornemme titler i ZLU. Man skal dog ikke undervurdere, at han nu er i samarbejde med Jan Polder. Han har  købt to duer hos Jelle Jellema efter hans topavlere(datter af ZWART GOUD). Ja, jeg må stoppe her. Det var lidt, jeg fik ud af det panel.

Derefter havde klubbens kvindelige medlemmer? lavet noget fantastisk mad, som vi kunne gå ud og hente. Der var øl og vand ad libitum. Maden smagte vidunderligt, og der var nok af det. Under middagen var der også mulighed for at købe nogle senunger, som de havde taget med. Der blev lystigt halet unger op af kurvene. Om der blev købt, aner jeg ikke, men mange af de unge på turen fik sig også en gevaldig snak med maratonstjernerne. Jo, det var kvalitet.

Efterfølgende skulle vi så i gang med Christians shows, og det er underholdning fra øverste hylde. Det byggede ganske enkelt på et amerikansk lotteri om mange gevinster:

Mange flotte gevinster, og hver enkelt gevinst formåede Christian at få morskab ud af. De to hovedgevinster var en kuffert og en støvsuger, som I kan se øverst. Jeg havde købt en pæn stor del bonner til Tommy. Dem rodede han gevaldigt i hver gang, der blev opråbt et nummer, men trods de mange bonner, så gik det hele tiden forbi ham. Arne Knudsen fra Norge fik ondt af ham og gav ham én af sine gevinster. Vi nåede endelig frem til hovedgevinsterne, og til forsamlingens store moro vandt Tommy dem begge. Jo, han sluttede i det helt store humør, og jeg kunne da heller ikke undlade at spørge ham, om vi nu skulle gå ind og lede efter hans kuglepen, så han kunne få sin nye leveret tilbage. Så løb han nærmest ud i bussen.

HJ.