Endelig! Skønt weekendvejr.
Skønt med lidt duevenligt vejr, ikke mindst for vore løsladere, som også kvitterede med tidlige løsladelser. Jeg var desværre ikke klar til at kunne følge flyvningerne i Michaels have, men måtte ty til computeren for at opleve duernes hjemkomst. Jeg fik dog fin telefonisk underretning af cheftræner Søren, som havde sine nyopstartede enkehunner med på DdB for første gang, nemlig kort mellemdistance fra Garlstorf. Mens alle andre duer i det nordlige konkurrenceområde gik lidt i stå, så kunne Søren fortælle, at deres første kom drønende ind fra træningsretningen SØ. 14 duer i første hug, og kun slået i sektionen med 7 sek. af HC. Lind i Gråsten. 10 af de 14 var enkehunner, og alle 14 hunner var ret hurtigt intakte. Nu stilles de så på “stand by”, hvis man kan kalde det sådan. De trænes kun én gang om ugen fra “ØRBY”, men sendes på kapflyvning hver weekend. Et dynamisk system, og Michael vil nok være en spændende foredragsholder til vinter, hvor han kan fortælle uddybende om enkehun systemet, for det indebærer meget mere end bare træning.
Det var jo også langflyverweekend, som blev tilsmilet af samme gode vejrbetingelser, med flotte resultatlister til følge.
Regionsvindere:
Øst – Rosmalen: Åge & Sønner 087.
Syd – Rosmalen: Jan Madsen 073.
Nord – Göttingen: West & Vinther 031.
Tillykke til Jer og nok lidt hyggeligt, at Landsformanden og hendes “slagpasser” sætter sig på tronen i Region Nord.
Jeg er blevet spurgt om, hvorfor jeg aldrig omtaler ungeresultater. Det burde jeg måske også, men jeg orker kun at beskæftige mig med det, der har min egen interesse, og det har kapflyvning med unger aldrig haft, og det til trods af 70 år i sporten. Måske skyldes den manglende interesse for kapflyvning med ungerne den sparsomme tid i mine yngre år, hvor der også skulle være tid til fodbold både som spiller og træner. Min passion var kapflyvning med de gamle duer, og her ydede jeg nok noget nær 100 %, og har aldrig sprunget over, hvor gærdet var lavest. Jeg erindrer dog et år, hvor fodbolden mere eller mindre var lagt helt på hylden, at det kunne lykkes at gøre det godt med ungerne. Tommy og jeg brugte vores sommerferie på, at køre til grænsen med ungerne næsten hver dag. Vi pakkede ungerne om aftenen og så kørte vi næste morgen kl. 5. Vi købte wienerbasser og cola under vejs. Det var noget, der passede Tommy, og det gav pote om lørdagen, for selv om det kun var forårsunger, så nakkede vi den tids store ungekoryfæer, Jørgen Bager og Johs. Markussens vinterunger til mesterskabet. Nu startede ungeflyvningerne dengang også nogen lunde samtidigt med skolernes sommerferie, så det var til at overkomme. Det blev dog en enlig svale, for der var jo andre i familien, der også skulle føle, at det var rart at have sommerferie, og de pågældende mesterskabsunger levede efterfølgende som ældre, slet ikke op til takterne.
Jeg må dog indrømme, at jeg følger med i disse ungeflyvninger, og beundres lidt af de resultater, der opnås. Jeg synes blot, at mange af dem, der laver disse flotte resultater, halter en del efter i resultatlisterne for de gamle duer.
I denne uge var jeg meget imponeret af Tine Bendixen i sektion 52. På den korte mellemdistance gav hendes unger de øvrige “ungeflyvere” en gedigen afvaskning. Nu har hun nok også landets bedste “Mentor” på området.
Jeg er af den klare opfattelse, at DdB skal stoppe med at arrangere den korte mellemdistance og overlade det til sektionerne. Skulle det ikke gå sådan, så vil den næstbedste løsning være at slippe ungerne for sig selv, og lave sportsdueflyvninger samtidig med.
Jeg håber, at være klar til Michaels have på lørdag.