Efter ref. af HB. møde i weekenden.

Man venter altid med spænding på ref. fra de vigtige HB- møder, og man må konstatere, at Michael Th. er vaks på tangenterne – Godt gået og tak for det. Forslag til kapflyvningsplan er vel altid en eftertragtet nyhed. Det var også det, jeg slog først op på, og jeg må indrømme, at det var et godt syn. Langflyverfolket fik sin sjette flyvning, den korte mellemdistance er fint besat med stationer, så for min og nok også vores vedkommende behøver vi ikke komme med ændringsforslag.

Men så går det ned ad bakke. I et længere afsnit bliver der lige plads til at skrive følgende: Grundet administrative begrænsninger i sekretariatssystemet, kan HB ikke bakke op om de i Region Syd foreslåede beregningsområder gældende for “de gule” flyvninger. – Jeg var målløs, ja, nærmest lidt chokeret. Var vi igen engang nået dertil, hvor vi banker os selv tilbage og total negligere muligheden for at udvikle os. Jamen, da vi arbejdede i konkurrenceudvalget med beregningsområder, var det da en smal sag for Bjarne Borresen at lave områdeberegninger på gamle resultater til vores rådighed, og for mange flere år tilbage brugte vi områdeberegninger i den gamle sekt. 32 (22), og det var vel nærmest med en lommeregner.

Mine gamle og grå hjernevindinger har svært ved at forstå det, men de er heller ikke ældre, end de hurtigt stiller spørgsmålet: Er det nu også sandheden? Skal det dække over nogen, som føler sig forsmået i opdelingen af beregningsområderne? – Det har jo hele tiden været tanken, at vi skulle køre et forsøgs år med de gule flyvninger, hvor mesterskaber blev sat i bero, og vi fik konkurrencer mellem mere lige beliggenheder, og medlemmerne fik lyst til at deltage i spændende små konkurrencer med chance for at kunne vinde med. Skal der nu gå et år eller ti, før vi får brevduesporten på toppen igen.

Min konklusion må være: Til jeg får en anden forklaring, så må det her være brevduehistoriens dårligste undskyldning for ikke at komme videre.

HJ.