Duerne ændrer sig med årene.

Vores ”tre hvide duer” har virkelig fået mange reaktioner fra læserne. Langt flest positive, men nogle har også stillet spørgsmålstegn ved karakteren på næsten hvide duer. En tilbagevendt brevduemand blandt mine læsere har således skrevet følgende, ordret citeret:

Kære Tommy og Henning.

Jeg har stadig megen fornøjelse af at læse om erindringer fra gamle dage, idet jeg selv var med dengang vores klubhus i 0196 stod på banelegemet og jeg selv måtte cykle med gummiringen til nærmeste medlem med kontrolur.

Jeg kommer imidlertid til at tænke på hvordan I har det med den forandring der er sket med udseendet på vore duer. I viste et billede af tre næsten helt hvide duer, jeg synes absolut ikke det ligner brevduer sammenlignet med de dejlige billeder i jeres videoklip af “rigtige brevduer”, og da slet ikke “Stjernetegnet”.

Citat slut.

Herligt med holdninger til bl.a. duernes farve. Jeg tror også, at mange andre deler denne holdning om hvide duer. I vores dueslag går der i øjeblikket en hel del ret hvide duer, nok også for mange efter min smag. Det hvide kommer imidlertid fra bedste/oldeforældre eller endnu længere tilbage.

Hovedsagelig vores Flor Engelsduer med forfædre som ”178” og ”231” kaster meget hvidt af sig i øjeblikket, men også vores indkøb fra Luc, Jürgen & Bart Geerinckx i Belgien slår igennem med hvidt. Dette slag har dog mange ret hvide duer, som flyver helt i top. Hos Engels er der også mange brogede topflyver, men de er nok knap så hvide. Flere af de gamle brevdueprofessorer så meget gerne, at de kunne skimte noget hvidt i alle duerne, om det så blot var en lille hvid gnist ved øjet eller en hvid fjer under halen eller over ryggen. Det er naturligvis også en holdning til arvelige/synlige egenskaber i duestammerne.

Vi har endda én mere end de tre næsten hvide unger blandt vores 32 førstekuldsunger. Jeg håber, at de alle fire kommer godt igennem ungeuddannelsen, så de kan komme på flyveslagene til næste år. Det vil være fascinerende og meget anderledes end tidligere i vores karriere. Der ligger store vinderegenskaber i dem alle, og det er vigtigst. For en del år tilbage havde vi kun blåbåndede duer på slaget. Det var sådan set ikke hensigten, men sådan så de ud, de duer, der lørdag efter lørdag landede først på flyvebrættet. Skulle det samme gå hen og gentage sig med de hvide duer, ja, så hilser jeg også det velkommen – sådan da. Så det er min holdning. De kønneste vil altid hos mig være de, der lander først, når vi kappes om lørdagen.

Tommy elsker de hvide duer og har ingen problemer med at kende forskel på dem. Når han kommer hjem, er en tur i slaget det første, han foretager sig. Han vil forvisse sig om, at ”høgen” ikke har taget nogen af ”hans duer” Min kone synes også, de hvide er festlige, og hun kalder dem tivoliduerne. Vi har en ældre ret hvid enkehan. Den kommer stort set altid som én af de sidste, og hendes faste kommentar, når den ankommer, er: Nu har Tivoli lukket.

Så til noget helt andet. Vi har haft besøg af en svensk brevduekammerat, Sven Hägg fra Göteborg.

Sven har i ca. 20 år med stor succes fløjet med sine ”Jorgenser”. De stammer fra et køb af et kuld æg, som han i sin tid gjorde hos os. Nu var han på besøg for at købe en hun på 255-linjen. Han var meget begejstret for at holde den gamle legende ”255”, og for at hans kammerater derhjemme i Sverige ikke blot skulle sige, at han var fuld af pral, når han fortalte, at han lige havde håndteret ham, så bringer jeg her dokumentationen.

Det har været vanskelige træningsbetingelser. Lad os håbe, at det i de næste uger bliver bedre, så alle kan få duerne klar til DdB-sæsonen. Vi har selv været af sted 12 gange, og det er da gået ganske godt. Nogle ét-årige har overnattet, og de har nu fået en lang restitutionstid, og skal stille og roligt sættes i gang igen. Vi havde et helt umuligt ungeår i 2011. Med tab af mange unger og kun ganske lidt træning af de resterende. Det kan mærkes her ved starten. Men to hunner, af de mistede fra sidste år, er vendt tilbage her i foråret, i ganske udmærket stand.

Vores flyveduer er også i gang med en Hemolyt 40 – kur. Et naturprodukt, jeg med meget stor succes anvendte sidste år. Det røres ud i drikkevandet, og startkurren her op til flyvesæsonen er på 14 dage i træk. I sæsonen to dage i vandet midt i ugen. Det skulle styrke de røde blodlegemer.

Jeg har også taget Boost x5 i brug på kornet et par dage om ugen.

Vi skal flyve startflyvning fra Padborg på søndag med to duer over antennen, så vi kan få hele systemet prøvet af, inden de rigtigt går i gang med sektionsflyvninger.

 

HJ.