Batenburg-Van De Merwe, Holland
Lidt syd for Rotterdam, nærmest i det område, som Holland har inddæmmet fra havet, ligger en lille enklave af brevduefolk med Batenburg-Van De Merwe som kransekagefiguren. De er imidlertid ikke bare toppen her, men i hele Holland, når der tales langflyvninger. Det var denne enklave, vi skulle besøge den sidste dag på busturen. Naturligvis så alle hen til at besøge et verdensslag på de lange flyvninger. I enklaven var et andet stort navn, Marieke Vink, damen med de store resultater med Koopman duer. Problemet var blot, at disse to var bange for besøg af så mange mennesker. Vi fik dog lov til at komme i haven hos Batenburg, og det var en god oplevelse. Slagene var diskret placeret på grunden, så de nærmest dannede hæk. Haven var flot med græsplæne og prydbuske. Vi kunne gå rundt og kigge ind i slagene, som var ganske dybe, men der var også en stor voliere, hvor vi kunne se de mange flotte duer. Jeg tog mig selv i at falde i staver ved volieren. Af én eller anden grund har jeg lige siden drengeårene været fascineret af denne type duer, mørke med hvide slagfjer og det farvefyldte og smukke Jan Arden øje. Jo, hans duers øjne selvfølgelig. 
Der manglede blot, at jeg fik lov til at mærke én i hånden. Det sker nu jævnt hen, at vi ikke får lov til det, men bare her, det ville have været stort.
Hugo Batenburg er flasket op med brevduer. Hans far og bedstefar var passionerede brevduefolk. Han har arbejdet som postbud, men er nu fuldtids professionel brevduemand. I 1996 blev han gift med Anita Van De Merwe, som er datter af Piet Van De Merwe, også en legende i brevduesporten. Men tilbage til de berømte duer, som nærmest går under navnet Witbuik-dynastiet. Hele bestanden er således bygget op om ”De Witbuik” fra 1981. Det var egentlig Bas Batenburg, faderen, som avlede denne due. Begge forældrene havde Jan Ardenblod i årene og var rigtig gode langflyvere. Bas troede i starten ikke rigtigt på duens værdi, men flyveresultaterne kom til at vise noget andet. Efterfølgende viste det sig, at han var en endnu bedre avlsdue, og børn og børnebørn viste samme store avlsevner, og med udpræget linieavl var dynastiet skabt. De solgte naturligvis mange unger, men da køberne pludselig lavede bedre resultater end dem selv, blev de klar over, at der måtte købes blodfornyelse. Der er således blevet købt nationale es. due vindere og et par nationalvindere fra Barcelona. Det sidste er næsten umuligt, for kineserne står ved døren næsten inden duen er landet. I samarbejde med Pipaejerne købte de for et par år siden ”New Laureaat”. Sammen med en anden Barcelonavinder, ”New Witbuik”, danner de nu forsøget på at overgå konkurrenterne. Der fodres i dag, hvor han har bedre tid, 4 gange om dagen. De har truget i ca. 10 min. hver gang, så det er en meget jævn fodring. Det er jo også kun de helt lange flyvninger, duerne fodres op til. Det var lidt en skam, at vores foredrag/ interview skulle foregå i klubhuset og ikke ved slaget.
Selv om Christian var fremragende til at få noget ud af disse brevduefolk i klubhuset, så var det mere stressende, end hvis vi kunne have lavet det i haven. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, men vi fik dog set slagene og duerne. I går startede en auktion på Pipa over 27 sommerunger fra Batenburg Van De Merwe. Jeg vil da anbefale, at man kigger ind der for at se duerne og læse om afstamninger, flyvninger mv. Evt. køb kræver en spækket tegnebog.
Jeg har været nødt til at hitte billederne i Tommys samling. Han er god til mennesker og hygge. Jeg lånte dog hans kamera til billedet ind i slaget.