Antwerpen.

Vejret blev ikke lige så duevenlig, som vi havde regnet med. Efter mange uger med hurtige flyvninger, satte varmen og uberegnelige fronter en hel anden dagsorden. Jeg håbede på, at Antwerpenflyvningen ville blive forskånet, for her var ruten med det bedste vejr, tilsyneladende. Hannover blev løsladt relativt sent, men her var det heller ikke nemt at komme fri af ret store regnområder i Tyskland. Morgentåge og dis gjorde, at sektionsflyvningerne heller ikke kunne starte før op midt på formiddagen. Alt sammen ulemper, som traditionelt følger med dejligt varmt vejr med delvise vinde fra øst. Det blev mere eller mindre vanskeligt for alle de duer, som var på vingerne i lørdags. Skammeligt, at mange unger skulle have debut under disse forhold. Det kunne vi godt have været forskånet for.

Det var svært og ikke mindst fra Antwerpen. Hvad foregår der på denne flyvning? Det er en kæmpe gåde, for det er en tradition, at alt kan ske på denne flyvning, selv om duerne får fine forhold at flyve under. Det er også en tradition, at denne station stadig figurerer på vor kapflyvningsplan. Mange har henvendt sig til mig i håb om, at jeg vil skrive noget mere imod denne station. Det vil jeg ikke, men Chr. Mikkelsen i Nykøbing M er vist gået i spidsen for en forening til Antwerpens afskaffelse.

Man må tilgive stationen, at den er god til at skabe lykke eller sorg. Regionsvinder i Syd, og i øvrigt også hurtigste i landet, landede i Esbjerg hos Leif Christiansen. Et stort til lykke til dig. Der var dog hurtige duer i stort set alle sektioner, men der var få af dem, det var ikke en ”stribeflyvning”. I vores egen sektion 32 faldt vinderen i Sønderborg hos Carl Jakobsen med 1275 mpm. Det er stort, for Carl Jakob, som han kaldes, er netop blevet 90 år, og denne sæson bliver hans sidste. Jeg er helt sikker på, at han ikke kunne få en større afskedsgave end sejr fra Antwerpen. Han har været i sporten i 47 år. Der er slet ikke nogen tvivl om, at Carl Jakob skal have ”ugens rose”. Et stort til lykke til dig og tak for mange drabelig dyster med dig i sektion 32.

Hannover blev bestemt heller ikke nem. Til min store glæde, så landede regionsvinderen i min egen forening hos Arne Kjærgaard i Sjølund. Den fløj 1298 mpm., men nr. 2 i regionen var også pakket i vores klubhus. Det var team Thomsen med 1296 mpm. Et stort til lykke skal lyde til Jer begge. Der var vidt forskellige vinderhastigheder i sektionerne. Det understreger også denne flyvnings beskaffenhed.

I Viuf var der både glæde og sorg. Vi havde ikke nogen unger med – Det var en glæde. Vi hyggede os ellers med en god frokost på terrassen og flyttede derefter ud midt på græsplænen. Vi spejdede og spejdede efter en due fra Antwerpen. Vi havde 7 af vores bedste og mest rutinerede med. Selv om der var gråvejr, så tittede solen frem ind imellem, og det var dejligt varmt. Heldigvis redede vores Hannoverhold dagen og ikke mindst vore to ét-års, som var med på holdet. Det var en sådan, der kom først. En b. tv. han efter ”Bliss” og ”Dame 009”. Tæt efter kom en storebror. Det gav placeringer som nr. 7, 19, 25, 26, 30, 56,62 og 76 i sektionen. Otte stk. blandt de 20 %.

Vi havde medsendt 12 duer. Vores to ét-års var de to hurtigste ét-års i sektionen. Det var en glædelig overraskelse for mig. Hver gang, der kom strygende en due fra Hannover, troede vi, at det ville være én fra Antwerpen, men sikken en plage, der kom ingen før hen under spisetid, og da havde vi forladt vore pladser på plænen. Vi lå ellers godt med til langflyvermesterskabet, men det gør vi så ikke mere. Vi kan spare vore duer for Karlsruhe og Dresden. I skrivende stund har vi fået 3 af de 7 medsendte duer hjem fra Antwerpen. Fra de andre stationer har vi fået alle hjem, det er desværre ikke alle steder, man har det. Der følger et genopretningsarbejde.

HJ.