A.P.Overwater, Strijen, Holland.
Tak skal du lige ha’, sikke et slaganlæg, vi kom til. Billeder havde godt nok antydet det, men det var alligevel overvældende. Stort slaganlæg, stor og flot have.
På store marker var der heste, meget flotte dyr, som kom for at se på os. De havde et stort studeri, hvor mange, mest kvinder, kom for at ride deres heste. Det var også i en stor lade, han havde stillet en del duer op, som vi kunne gøre køb på. Der kom også andre end os fra bussen, for at købe duer der. Det var stort, og der blev også købt en del duer der.
Vi fik forevist nogle af de helt store stjerner. Her en pragtfuld hun. Tommy forsøgte sig på turen som duefotograf, og han fik fanget mange gode motiver, men her var det nok mit billede, som er bedst.
Her endnu en af stjernerne. Han satser næsten udelukkende på de helt lange flyvninger, og bestandens grundsubstans er duer af Jan Arden afstamning. Disse duer er mere eller mindre inde på bestanden hos alle, der koncentrerer sig om langflyvningerne. På duen her kan man vel godt ane Ardenfarven i øjet.
Det var også her, vi fik frokost. Det var naturligvis noget andet, end en tætpakket restaurant. Hans kone havde hjemmeslavet dejlige flutes, og hans smukke datter gik rundt og serverede, jo, det var stort. Datteren havde arbejdet med hos duerne, og havde duefingre, som faderen sagde. Nu var hun optaget af studier og kæreste.
Flot vejr, flotte omgivelser, god mad, og gode duer med hjem i bussen, jo, det var et super besøg.
HJ.