Van Elsaker-Jepsen, Belgien.

Så skal jeg have gjort artiklerne fra vores MVL-bustur færdig, og det er lidt pudsigt efter salget af mine gamle duer, at det bliver med Van Elsacker-Jepsen først. 50 % af baggrunden for ”255” er netop fra dette slag. Efter de skønne besøg i Holland, var vi li’som på plads igen i Belgien og især Union Antwerpen. En meget stærk region i Belgien, hvor mange af de meget kendte navne hører hjemme. Elsaker har dog hvert år befundet sig i toppen af mesterskabslisterne og således i år nr. 2 til Kongetitlen.

Man bliver vældig meget imponeret, når man bydes ind i en velholdt have med et meget flot brevdueslag. Det var tilfældet hos Elsaker. Han har nok ry for at være lidt vanskelig at kommunikere med, men der har vi jo Henrik Meldgaard, som er fantastisk til at afkode folk og lade sine observationer komme til gode, når vi skal have alle de fine guldkorn ud af et interview, så det var super på græsplænen hos Elsaker. Det er nemlig ikke bare det, der bliver fortalt, man kan drage lære af, men også det kropssprog, som følger med.

Han startede med brevduer i 1984, hvor han indkøbte duer af afstamning Jansen-   Meulemann (i 2006 tilført Gaby-duer). Allerede i 1986 vandt han Kongetitlen i Union Antwerpen med 12 enkemænd. Man kan vel godt forstå, at han i Belgien blev betragtet som supertalentet. Han fortsatte imidlertid sin sejrsgang, og det har vel også været årsagen til, at man fra Danmark fattede interesse for hans duer. Det var vel Villy Petersen i Esbjerg, der var én af de første til at importere duer fra slaget, og derud af kom ”255”.

Her en superflot avlsdue. Typeren.

Siden 1997 har han fløjet sine duer totalt. Han har 54 par flyveduer, og både hanner og hunner kommer på træning og de første kapflyvninger samtidigt. Efterhånden viser det sig måske, at én af duerne i en parring er med i front hver gang, og i et sådan tilfælde holdes den mindre gode hjemme eller kommer med på en vitesseflyvning, så den altid er der, når frontflyveren kommer hjem. I nogle par er duerne jævnbyrdige, og de fortsætter med at være med sammen. Når man kommer ud på de længere afstande afsendes hannerne kun hver 14. dag, mens hunnerne er med hver lørdag. Hunnerne er ude at flyve hver aften og fodres kun den ene gang om dagen. Han bruger den samme blanding året rundt, med 50 % majs. I fældetiden og i avlsperioden tilsættes dog lidt mere proteinrigt korn (ærter, bønner, soja osv.) Når det rigtigt går løs med flyvningerne, får duerne dog hakkede jordnødder og frø om morgenen.

 

Hunnerne stoppes som toårige, og de skarpeste sættes i avlsslaget. Hannerne kan godt få lov til at fortsætte til de bliver 5-6 år. De er heller ikke blevet slidt i samme grad, som hunnerne. Det er også dem, der hovedsagelig bruges på de længste endagsflyvninger. Duerne trænes meget i starten af sæsonen, men det aftrappes helt i løbet af sæsonen. Det er den gængse model hos langt de fleste slag i Belgien.

I belgien anvender rigtig mange halm af forskellige typer på gulvet. Således også hos Elsaker.

For Elsaker bliver en due først køn, når den har præsteret flot på kapflyvningerne. Han kan godt lide en velbygget due, men først ”når kurven har talt”. Det bliver i øvrigt også understreget næsten ved alle vores besøg i Belgien. Da vi var færdige med interviewet, fik vi nogle af avlsduerne i hånden. Det var sukkertøj og helt i stil med ”255”. Jeg nød at håndtere disse duer, og da vi lidt senere kom til muligheden for at købe nogle unger, så var det svært for mig. Havde jeg ikke stået foran en afvikling, så var jeg helt sikkert kommet derfra med en unge eller to. Der var imidlertid andre, der havde fået lys i øjnene, så selv om prisen efter topavlerne lå på 1000 euro, så kom der nogle stykker af dem med i bussen. Jeg måtte slukøret bare nøjes med at have dem i hånden.

Det var et superbesøg.

HJ.