Stammens opbygning.

Det er vel rimeligt, at jeg gennemgår, hvordan mine duer er nået frem til i dag. Det er godt nok mange år tilbage, men jeg prøver.

I 1967 nogle år efter min ansættelse på skolen i Alminde-Viuf fik jeg bygget et skønt dueslag. Det var 9 m. langt med dobbeltvægge og fodergang, bygget af en tømrer. 7000 kr. måtte jeg punge ud med. I vore dages priser er det jo småt, men det var også dengang, man kunne købe en kæmpeis for 2 kr. I nutidskroner betyder det vel, at slaget kostede små 100 000 kr. at bygge. Jeg fik nogle duer fra Van Hee i Belgien. De gjorde det nogenlunde, men det kneb, når det gjorde ondt. I 1971 kom jeg via tidligere HB-medlem og nu afdøde Mogens Liljegren i kontakt med HC. Hansen i Vejen. Han fløj fremragende med sine delbarduer. De var altid i front, når flyvningerne var vanskelige. Jeg startede med et par unger fra HC, men det blev efterhånden til flere, og nu kunne jeg være med, når der blev stillet krav til duerne. Van Hee duerne blev solgt. Efterhånden fik både HC og jeg et problem med at klare os på de hurtige flyvninger, så vi vendte øjnene mod nord til Frederikshavn, hvor Emil Pilgård var totalt dominerende på alle afstande og sværhedsgrader. Han fløj med Delbar/Van Riel. Hvem husker ikke ”177” – altså blandt os gamle. Vi fik lov til at købe 8 senunger hos ham. De blev installeret hos gamle Adolf Jensen i Brørup, så han startede på den måde med at være vores avlsslagsbestyrer. De blev krydset ind på HC’s gamle delbarduer, og to af dem blev formidable avlere. Lidt efter lidt kunne vi begå os på alle sværhedsgrader. I løbet af årene købte vi andre duer til indkrydsning. Jeg husker, at Jansenduer aldrig kom til at fungere, og de blev fjernet. Så købte vi en Delbeque han hos Ruhländer i Aalborg. Det virkede godt, og vi fik begge gode kapflyvere efter den han. På en auktion havde jeg held til at købe en skøn rød Delbar hun fra Ingolf Laursen i Varde. Den fik vi rigtig meget ud af, specielt med en søn efter Ruhländer-hannen. Jeg husker, at jeg på et tidspunkt overlod parret til Arne Christensen i min forening 250 ”Fight”. Han fik nogle skønne hanner efter parret, som endda hjemfløj et langflyvermesterskab med dem. Selv satsede jeg lidt mere på de blå Delbar/van Riel. Det gik strygende, men lidt input var nødvendig til disse duer, så jeg kontaktede Villy Pedersen i Esbjerg, som havde købt en flok fra Harry Peters i Belgien. Jeg fik foræret to hanunger af Villy, og især den ene blev fremragende både som kapflyver og avler. I parring med en skøn hun af det gamle blod vrimlede det med topafkom. Nogle år efter købte jeg en hanunge efter et avlspar, som Villy havde købt for store penge hos Elsacker-Jepsen i Belgien. Denne han blev parret med en hun fra Harry Peters parret. Det blev starten på dynastiet ”255” Det var helt utroligt, hvad dette par kastede fra sig af topflyvere, og mange af dem også gode avlere. Jeg var også heldig at vinde en unge fra Meldgaard & Jeppesen. En hununge efter deres superavler ”1686”. Den havde nr. ”358” og blev med både 255 og hans brødre 200 og 507 mor til mange topflyvere og senere meget gode avlere. – Jeg var heldig at få sådanne duer ind, men der skal dog også indføjes, at mange også blev aflivet, fordi de ikke levede op til dem, jeg havde i forvejen.

Jeg har desværre ikke noget billede af  “358”. Hun var en lille mørktavlet hun med formidable vinger. Jeg bringer her nogle billeder af de to hanner, som hun bl.a. avleflede topflyvere med. Brødre til “255”

Med 507 aldede hun blandt andet “Miss Limburg”, som lige til i år, hvor 485 har taget over, har været min bedste kapflyvende hun nogen sinde.

 

Så nærmer vi os tiden med Flor Vervoort og Flor Engels, men det gemmer jeg til næste indlæg.

HJ.