Locco
Den fantastiske kapflyver af De Rauw Sablon afstamning blev af Johan Van Damme solgt for over 1 mill. danske kr. til Kina. Hos Poul Stærkær kan I i dag læse en rapport over denne hændelse. Det fremgår, at Locco efter ankomsten til Kina ikke kunne befrugte hunnerne og en belgisk dyrlæge blev hentet til Kina, og han kunne konstatere, at Loccos sæd var af ringe kvalitet. Repræsentanter for PIPA og Johan Van Damme rejste omgående til Kina for at tilbagebetale købesummen. Imidlertid starter dette rygter om, at de direkte unger efter Locco, som er blevet solgt måske ikke er efter Locco. For at få en konstatering har Pipa bedt alle, der har en due direkte efter Locco om at kontakte en dyrlæge for at få udtrukket et par halefjer, som kan undersøges og give et svar. Hurtig og kontant handling af Pipa, og fra næste sæson skal alle duer, der sælges være gentestet.
Vi har jo i efteråret købt to Sablonner fra Johan Van Damme. Derfor var det nærliggende, at jeg ledte efter Locco på de to stamtavler, men han er der ikke. Hos hannen er en bror til Loccos mor morfar og en datter af Loccos halvbror er farmor.
På hunnens stamtavle er det mere Dream Couple ”Albert & Paola”, der florere, samt Bak 17 linjen, Blue Ace, Dromer og ”De Limoges”.
Prøv selv at læse hele artiklen. Det er bare dejligt, at der bliver taget hånd om disse ting.
HJ.