DAPIRACE i topform.

For første gang i år skulle ungerne i Aabenraa slippes i én stor flok. Der var små 1400 til start fra det det sydlige Flensborg, ca. 40 km. Blandt de fremmødte tilskuere var der enighed blandt de mest rutinerede, at ungerne nok ville komme hjem i den sædvanlige østenvindsspredning.

Det kom til at holde stik. Med en hastighed på godt 1100 mpm. ankom den første flok på vel nok 50 stk. Lidt efter den næste flok osv. Der var ret hurtigt ca. 400 unger hjemme, men så blev der også en pause, hvor der ikke rigtig kom nogen.

Næsten den sædvanlige lille flok til åbent hus. Læg mærke til Christian fra M&C i de røde bukser, han støvsuger de belgiske præmielister fra weekenden.

Ingen duer lander på fliserne, en stor fremgang i forhold til sidste år.

Da de første 400 var landet, blev der en pause, og de betænkelige miner kom frem. Fløjtekarlen Paul Mc. Burnie var pludselig arbejdsløs, mens Chefen Finn Kornbeck spejdede. De fik dog til sidst en rigtig god dag.

Heldigvis begyndte de igen at melde sig. Mange kom helt selv, men der kom også ret store flokke. Det var virkelig flot at se. De kom pænt ned fra luften, og Paul Mc. Burnie var god til at fløjte dem ind. Sidst på formiddagen måtte jeg køre hjem over, og da var der kommet over 1000. I mine øjne var det en stor succes, ikke mindst fordi man fornemmede en god disciplin i hele træningen. Havde vinden været i vest, ville man ganske givet have set ungerne komme væltende, næsten oveni hinanden. Nu fik de imidlertid en virkelig lærerig træningstur…

I aftes var der kommet små 1300, og det tal vil sikkert stige i dag. Der var online på, selv om de startede med at fortælle om det modsatte. Systemet måtte dog stoppe lige omkring 1200 duer, så de, der ikke lige har set deres egen i går, kan trøste sig med, at der er gode chancer for, at den er hjemme igen.

Det bliver spændende at følge Dapirace her i august.

HJ.