Voldsom lørdag i Region Syd.
Her fløj de fra Soltau, men en tværgående front forsinkede løsladelserne meget. I Nord og Øst havde man god held med at flyve fra Husum og Henstedt.
De to stationer lå nord for fronten, og selv om de måtte vente en del med at løslade, så var det ikke nær de problemer, der var i Soltau. Fronten var forbi i Soltau, da duerne blev sluppet, så man kan ikke med rimelighed klandre løsladeren. Der var samtidig en solid modvind, som ikke gjorde det nemmere for duerne. De kom imidlertid i små flokke, så måske har de haft lidt svært ved at komme væk fra slipstedet. Som løslader i sektion 32 har jeg selv oplevet den situation, hvor jeg slap kort efter fronten var kommet forbi. Duerne kom dårligt også i små flokke. Der var imidlertid heller ikke tid til at trække løsladelsen, så skulle det da have været helt til søndag. Det synes jeg så imidlertid heller ikke skulle ske, før her bagefter, hvor man altid er klogere.
Der er ingen tvivl om, at der vil blive ”hakket” meget her efterfølgende. – Jeg følger ikke med på hverken facebook eller tvitter. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af de gamle ”profeter” vil mene, at vi starter sæsonen for tidligt, og der er meget kulde. Ja, ja, de skal jo også have lov til at have en mening. Imidlertid blev både Husum og Henstedt fløjet i de samme temperaturer.
I haven blev jeg selv temmelig meget overrumplet. På sportsflyvningen havde jeg set en hastighed hos John Engel på over 1100 mpm. Med den viden gik jeg i haven for at se en flot landing. Den lod sig så sandelig vente på sig. Vi havde vores 4 bedste hunner med, så jeg nåede at trække kasketten ned over hovedet flere gange, og da den første endelig kom med en flot landing, mente jeg, at det var så det mesterskab for i år. Bodil råbte dog indefra køkkenet: Den bliver nr. 5 i sektionen og ét i foreningen. Den havde fløjet på 995 mpm. Da blev jeg klar over, at det var en voldsom dag. Det varede længe, inden nr. 2 kom, men den blev alligevel nr. 22 i sektionen. De to sidste kom meget sent om aftenen.
På den åbne flyvning gik vores hanner endelig i auktion med en 5. og 13. plads i sektionen. Det var opløftende. Vi mangler bare to hunner fra dette slip endnu, og det var ellers dem, jeg regnede med. Der er imidlertid mange andre, der mangler duer fra den voldsomme lørdag.
På den åbne flyvning fik vi imidlertid en virkelig flot resultat til foreningen, idet vort nye, men rutinerede medlem, Jens Pedersen – 93 år. Fik en ét års hjem på 2. pladsen i sektionen. Det er vi stolte af. Han vandt endda også sektionens sportsflyvning i foreningen.
Efter et kig rundt i de forskellige sektioner, så stopper jeg op ved John Conradsen i Oksbøl, der med 1062 mpm på den åbne flyvning flyver langt i front i de vestlige sektioner, og så i den vind, jeg bøjer nakken og uddeler prompte ”UGENS ROSE” for den præstation.
I vores sektion har vi jo i år lavet en udstilling/flyvekonkurrence, og den fandt også sin vinder fra Soltau åben. Sejren havnede i vores forening, idet Kaj Jeppesens ét-års var helt suveræn.
Der er lidt hårdt vejr i øjeblikket, hvor træningsture kan være vanskelige at gennemføre. Måske trænger vores duer også bare til at hvile sig, før de igen skal af sted.
HJ.