Juniorauktion på M&C.

Til auktionen er der skænket flotte 1. års lige klar til parring. Nogle af landets topslag har skænket duerne. Omsætningen går til støtte for et juniorarrangement i Viborg arrangeret af Mark Skovbo Madsen.

Hvis der er noget vi har brug for i vores sport, så er det en solid støtte til de unge mennesker, der holder af duer, og som gerne vil i gang med at dyrke sporten.

Jeg husker min egen drengetid med brevduer i Vejle. Der var en bunke drenge, som drev med brevduer, så det var sjovt og spændende. Vi havde ikke behov for støtte fra de ældre, vi kunne selv skabe udviklingen. Det var en tid, hvor fritidssysler som spejder, cykling, badminton, fodbold, håndbold og  brevduer, virkelig trak i os drenge. Vi havde tid til det, skønt vi skulle passe skolen og et job om eftermiddagen. Der var heller ikke computer og fjernsyn til at stjæle mængder af tid. Lidt efter lidt fik alle vi unge sat skik på sporten i Vejle, og det blev efterhånden til store præstationer og vidunderlige stunder. Her 60 år senere er der stadig flere af de ”rigtige” brevduedrenge med i sporten. Under ledelse af Poul Jørgensen og Jan Rungholm fik jeg også den ære at få besøg af et juniorkursus på studietur. Der var mange juniorer, og flere af dem også med i dag.

Det er ulig vanskeligt at skabe det samme i dag. Mange andre fritidssysler er kommet til, men for dem, der alligevel godt kunne tænke sig at lege med brevduer, skal der være et kursus, som kan støtte dem. Så derfor, hvis du kan undvære nogle skillinger, så gå ind på M&C og byd lidt. Det er ikke sikkert, du ender med at få én af de dejlige duer, men så har du været med til at byde dem op, så der bliver en samlet fornuftig sum at arbejde videre med for dem, der vil gøre en indsats for ja, sportens fremtid.

Det er forår, og nu er der for alvor kommet gang i landets brevdueslag. Hos os ligger alle flyveduerne med unger. Vi fodrer og gør rent tre gange dagligt. Vi har tiden til det, og så er det hyggeligt at færdes mellem duerne nu. Det er rart og nok også nødvendigt at følge med i de enkle ungers udvikling. Jeg har måttet pille én fra, som ikke fulgte godt nok med redemakkeren. Det er da muligt, at den kunne rette sig, men hvis ikke, så bliver man blot lidt småirriteret, og det kan man lige så godt undgå.

Vi bruger plusblandingen fra Meldgaard, og hver dag fyldes der mineralblandingen All in One  og Start Plus pulveret i foderrennen. Så kan vi næsten ikke gøre mere. De fleste af ungerne er omkring 10 dage, så vi har startet med at blande et brev BS og 25 ml. Belgasol (elektrolytter fra Henk De Weerd) i tre liter drikkevand. Det har vi gjort mange år på dette tidspunkt, så får både de gamle og ungerne fjernet et anløb af gul knop, og maven holdes i orden. Vi har også vasket ungeslagene ned med klorin og knofedt.

Det blev ikke duerne fra Twan Bongers, der kom til at danne par med ”Tommy Silverboy”. Han fik ellers valget mellem dem. Det er ældre hunner, som har avlet godt i Holland, og de var bestemt ikke klar til at lade sig parre sådan lige med det samme. De blev derfor sat i vores prima øverum. I stedet fik han ”Lady Orion”, som jeg på samme tidspunkt havde købt på Brøbechs auktion. En virkelig pragtfuld hun, som er lavet på stærk indavl på deres gamle stamhan ”Orion”, tilsat et stænk 255-linje. Jeg måtte simpelt hen have denne hun, men hun var nu tiltænkt min gamle linje. ”Tommy Silverboy” ville imidlertid gerne have hende, og jeg tror faktisk, at det bliver en fremragende kombination med stærke langflyvergener.

HJ.