Duer på udstilling
Flere steder er sektionsudstillingerne overstået. Vi skal i 32 nu på søndag med en miniudstilling. Jeg går og lurer på, hvem jeg skal medbringe. 4 unger må jeg komme med. Det er lidt svært, for der er også flyvepræmier blandt dem til sommer, og de skal også være i vægt, som vi siger. Det er lidt underligt, for når man viser sig i slaget, så brager de imod gitteret i den tro, at der er serveringstid. Tager man dem i hånden, så trænger de ikke til at få noget. Faste i en tre-fire dage kunne de sagtens tåle.
Jeg har også prøveparret i den senere tid, og lige adskilt i det unge flyveslag med 9 par. De er klar nu. I de ældres flyveslag med 8 par har de længe været klar. Jeg er lige i færd med at gøre avlsslaget med 6 par helt klar. Mine nyindkøb har parret sig fint i ”prøverummet” – mit gamle flyveslag til enkehunner. Det går fint, så nu skal de flyttes ind i avlsslaget, hvor en tilsvarende rede er klar. Det prøverum er bare guld værd. Ja, sådan er det, når man har skåret voldsomt ned i bestanden, så er der ledig plads at lege med.
For mig er der igen spændende og kendte slag, som har duer på auktion hos M&C. Gammelkendte stjerne slag er der igen. Jos & Jules Engels og Jos Joosen. Disse slag har vi besøgt flere gange med MVL-bussen, og man kan også finde artikler om dem, hvis I går ind på arkiv i den blå bjælke på hjemmesiden her, så er de der under navnene MVL-bustur i små bidder – Jos Joosen, og Jos & Jules Engels. Prøv at læse om dem der, også selv om du ikke agter at gøre køb.
Også Danny De Voogd fra Holland har duer på auktion lige nu. Det er ham, vi besøgte i efteråret. Jeg husker middagen i hans super flotte fiskerestaurant og turens bedste foredrag ved hans dueslag dagen efter. Her hans avlsslag og voliere.
Han flyver fremragende med sine duer, og jeg husker, at han dagen efter blev sektionsvinder for 15. gang i sæsonen, men læs artiklen om besøget fra oktober måned. Han er endnu ikke så kendt herhjemme, så derfor kan man måske liste sig til en god due til en meget rimelig pris, fra ham på auktionen.
I arkivet kan du også finde artikler om udstilling
HJ.