Ikke regn, men morgen dis og tåge.

Det ser ud til, at de lovede voldsomme regnmængder lørdag ikke bliver til noget, men derefter kan vi få kvaler med dis og tåge, så vi igen må lidt op ad formiddagen, inden vi kan slippe duerne.

Det er en skam, for varmen vil op ad dagen blomstrer til ugunst for duerne. Vi må håbe, at duerne fik lært at håndtere den i lørdags. De kan selvfølgelig også bare vænne sig til den, for det ville da være skønt at have den hele sommeren.

Vi har prøvet at forberede vores duer optimalt til opgaven. De har været på træning 40 km. to gange i denne uge, og de har virkelig håndteret det fint. Ved deres hjemkomst i dag fik de elektrolytter (Belgasol) i vandet. De vil fortsætte med det indtil afsendelse i morgen. Vi har fodret tyndt med Gerry Plus hele ugen.

Med undtagelse af vores to skadede tophunner, er alle klar til afgang i morgen. Den ene af hunnerne har været med på begge træningerne i denne uge, men hun mister et par minutter til flokken hver gang. Hun bliver ikke meldt klar før hun igen går med dem hjem på træningerne. De har i øvrigt fløjet turene på henholdsvis 24 og 25 minutter. Det er hastigheder på over 1600 mpm. , og det tror jeg ikke, de holder på lørdag, hvor der loves vestlige vinde.

HJ.