
Tilmeld dig her hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev
| Endnu en lille prop-op trold. |
|
|
|
| Thursday 29. July 2010 | |
|
Så skete det igen, denne gang i sektion 32. Fra Giesen i lørdags kunne Meldgaard & Jeppesen glæde sig som sektionsvinder og Brd. Brøbech som regionsvinder – lige til mandag aften, hvor en due fra 240, Gråsten pludselig tonede frem med en hastighed, der sendte dem begge ned på 2.pladsen.
Jeg ved udmærket, at denne due her får frataget sin sektionsvinderpræmie. Det er i orden, at den nu står som sektionsvinder, for det er den vitterlig, men det er synd for de, der har glædet sig over deres foreløbig opgjorte vinderdue både lørdag, søndag og helt til mandag aften. Det er denne glæde og opstemthed, der er vitaminpillen til brevduesporten, og det er stærkt ødelæggende, hvis de pågældende skal have den i gal hals, og vi andre bliver vidne til det igen og igen. I sektion 32 frygter vi duerne fra det sydøstlige område. Dels p.gr.af deres styrke, gode beliggenhed i vestenvind, men ikke mindst en indberetningskultur så ringe, at det helt tager pippet fra vi andre. DdB’s nye Taurissystem har muligheden for, at der kan indberettes via sms fra en tilkoblet mobiltelefon. Vi er fem mand i 227 ”Koldinghus”, der har brugt det i sommer, og det virker bare perfekt. Når den dag oprinder, hvor alle har det system, så kommer vi også af med alle fejl/manglende indberetninger. Noget helt andet er så udsigten til glimrende flyvevejr på lørdag. Nu er det ved at være sidste udkald, så vi må have vores duer i kamp på DdB-flyvningerne. Denne sommers krævende flyvninger er ellers ved at sætte sit præg på flere af topduerne, som har været med hver lørdag. Det kunne være en idé at lade dem få fri nu, men det giver så også plads til de unge, som måske lige mangler at overbevise helt om egne evner, men de skal gøre det i brede slip. HJ. |
| < Forrige | Næste > |
|---|